De tre nordjyske ildsjæle Carsten Kær, Matias Fischer og Mads Houe udgør tilsammen den nye power-trio Shadow Government.
Trioen opstod under den langeCorona-lockdown i foråret 2020. Her skabtes rammerne for at musikerne kunne mødes hyppigt og øve intenst. På rekordtid blev en spontan idé til et band af international klasse.
På trods af trioens unge alder har musikerne allerede opnået et telepatisk sammenspil, der i kraftaf tillid og nysgerrighed kan få nærmest alt til at opstå ud af ingenting. En af trioens styrker er mangfoldigheden
blandt musikerne:
Matias Fischer (trommer) har hiphop og skæve takt-arter i bagagen.
Carsten Kær (klaver) kommer med en bred vifte af verdensmusik og jazz.
Mads Houe (bas) er med stor virtuositet og en funky tilgang til alt fra salmer til freejazz en lysende stjerne på den nordjyske jazzscene. Han stammer i øvrigt fra Mariager og underviser også på Mariagerfjord kulturskole.
Sammen eksperimenterer de med musikstile fra hele verden. Med nysgerrighed og overskud trækkes der tråde til bl.a. brasiliansk samba, armensk folkemusik og moderne jazz fra New York og musikken strækker sig lige fra virtuose energiudbrud til inderligt smukke ballader. Deres exceptionelle sammenspil kan gå alle veje, derfor er det aldrig til at vide, hvor deres musikalske historier fører hen.
Billetter ved døren eller ved at klikke her: KØB BILLET